Ludomani

Ludomani er en ganske alvorlig lidelse som skal tages meget seriøst. På Bingoforum.dk anderkender vi vores ansvar som annoncør og vejleder indenfor online spil.

Derfor vil vi gøre vores bedste for at hjælpe dig eller dine pårørende videre i livet, hvis spilletrangen kaster skygger for de øvrige aspekter af tilværelsen.

Spil – om penge såvel som gratis – skal være sjovt, spændende og udfordrende. Det skal aldrig blive til noget man ikke kan leve uden.

 

Hvad er ludomani?

Ludomani er en afhængighedstilstand relateret til spil om penge. Lidelsen er opført på Sundhedsstyrelsens diagnoseliste under betegnelsen ’WHO-IDC.10’ og er ifølge Ludomani.dk karakteriseret ved hyppigt gentagne episoder af spillelidenskab, som dominerer personens liv på bekostning af sociale, arbejdsmæssige og familiemæssige værdier og forpligtelser.

Ludomani påvirker således ikke kun personen selv, men i høj grad også personens omgivelser.

 

Er jeg ludoman?

Det kan være svært, selv at tage stilling til – og det er vigtigt at understrege, at der findes forskellige grader af ludomani, samt at der findes effektive behandlingsmetoder for lidelsen.

Hvis du er bekymret for, hvorvidt du selv eller en pårørende er ramt, kan du eller han/hun indlede med at tage denne test som er udarbejdet for ludomanilinjen.dk.

 

Hvad går behandlingen ud på?

Selve behandlingen fra Dansk Ludomani Behandling består af 6 trin, hvor det første udgøres af en såkaldt pre-screening, som skal vurdere, hvorvidt du vil have gavn af behandlingen. Dvs. hvorvidt behandling for ludomani, er det rette for dig.

Denne pre-screening vil desuden determinere hvilken grad af ludomani, du er ramt af, hvorefter det rette behandlingsforløb kan planlægges.

 

Hvad kan jeg gøre her og nu?

Det første du skal gøre er at erkende det, hvis du mener, du har et problematisk forhold til spil om penge. Så er du allerede nået meget længere i forløbet end du aner.

Dernæst kan du sørge for at blive udelukket fra at kunne bruge dit NemID til at indsætte penge – det betyder at din NemID konto ganske enkelt er blokeret fra at lade dig indsætte flere penge på en spillekonto hos en online spilleudbyder med dansk spillelicens.

Ligeledes er det vigtigt, at tale med vigtige personer i dit liv – du vil med meget stor sandsynlighed opdage, at du intet har at skamme dig over.

Tværtimod har du grund til at rose dig selv for at tage et svært og vigtigt skridt for at forbedre tilværelsen for dig og dine nærmeste.

Ring til ludomanilinjen

telefon 7022 2825 kommer du direkte i kontakt med en kompetent medarbejder, som vil guide dig igennem det videre forløb. Hvis du synes, det er svært at tage skridtet og få ringet, så spørg en god ven eller pårørende om at indlede samtalen for dig.

 

Behandlingen er gratis

Bare rolig – det er helt normalt, at der ikke er store midler på kontoen til at investere i dette vigtige forløb. Alle samtaler, alle forløb og al øvrig behandling som du tilbydes er 100% gratis.

Vi ønsker dig held og lykke med dit videre forløb.

Giv din vurdering