Nye bingoregler – hvad betyder det for dig?

Nye bingoreglerI 2018 bliver der introduceret nye bingoregler i Danmark. Med det mener vi naturligvis ikke at spillet bliver ændret, men reglerne for at udbyde bingospil bliver en hel del anderledes – og næsten kun til det bedre.

Kort og godt bliver det nu muligt for andre spiludbydere end Danske Spil at få licens til at udbyde bingo om penge for første gang siden de fik reelt monopol ved Spillelovens indførelse i 2012.

Og uanset hvad man mener om Danske Spil Bingo, så vil de fleste nok være enige i, at det ville være rart at få en smule afveksling i spiludvalget. Bingoforum.dk tager et hurtigt kig på, hvad de nye bingoregler betyder for dig.

Flere udbydere

Det kræver selvfølgelig ikke nogen ledvogtereksamen af hverken den store eller lille variant at regne ud, at den primære konsekvens af de nye regler bliver flere udbydere. Dermed får du mere at vælge imellem, når du skal finde et sted at spille online bingo.

Det kan umiddelbart ikke være nogen dårlig ting (med mindre du synes det bliver uoverskueligt med mere end én), men der er flere grunde til at det er en fordel for dig – især hvis du er blandt de spillere, der allerede søger andre steder hen end Danske Spil for at spille bingo online.

Sikkerhed

Spilleloven gjorde nogle ting mere besværlige for bingospillere i Danmark og andre ting blev uendeligt mere simple. Den simple del består i, at alle bekymringer kan lægges på hylden, når man spiller på en side med dansk licens, og det blev selvfølgelig mere simpelt for bingospillere at kun Danske Spil kunne få licensen.

For de spillere, som har søgt mod udenlandske bingosider bliver tingene nu ligeså simple – i hvert fald i det omfang, at den eller de sider man spiller på planlægger at søge licens. Bekymringerne kan lægges væk, men hvad er det præcist for bekymringer?

For at få licensen bliver der stillet store krav til sikkerheden. Det vil sige at Spillemyndigheden går siden efter i sømmene og sikrer sig, at din sikkerhed er i orden. Det vil sige, at du kan gemme alle bekymringer omkring behandlingen af dine personlige oplysninger og pengeoverførsler og ikke mindst retfærdigheden i selve spillet væk. Spillemyndigheden har været der, og licensen udstedes ikke før alt dette er i orden.

En anden kæmpe fordel for dig ved at spille hos en udbyder med licens er at det langt fra er gratis at få licensen. Spiludbyderne betaler mange penge for at have licensen, og det er bl.a. for at betale skatten for spillerne. Med andre ord er alle dine gevinster skattefri.

Men for lige at give dig sindsro, så har du ikke gjort noget ulovligt, hvis du har spillet hos en udenlandsk bingohal. Du nyder bare ikke den samme beskyttelse og slet ikke de samme skattefordele, som du har, hvis du spiller på en side med dansk licens.

Langt bedre tilbud

Nu skal det ikke lyde som om, at disse nye regler kommer og redder det danske bingofolk fra en grusom enehersker. Danske Spil Bingo har leveret et solidt produkt de seneste snart seks år, men det er klart, at når de har været de eneste, som har kunnet levere produktet, så har de ikke behøvet gøre så meget for at få folk til at vælge deres produkt.

Med nye bingoregler og flere udbydere på bingomarkedet, så er der ingen tvivl om, at vi får noget at se, som vi ikke har set siden Danske Spil fik monopolet: velkomstbonusser. Det er nemlig ligeså normalt for bingohaller som det er for casinoer og spillehaller at tilbyde nye spillere en velkomstbonus for at få folk inden for døren. Danske Spil tilbød i lang tid i stedet gratis bingo med flotte gevinster, men det er for nyligt blevet droppet.

Et område hvor Danske Spil Bingo ikke har ligget på den lade side er det, der handler om at levere lidt ekstra indhold for spillerne. Det har Danske Spil i høj grad været i stand til. Der har været en næsten konstant strøm af spændende og sjove kampagner, og hvis Danske Spil fortsætter i den stil, skal nye bingosider løbe stærkt for at følge med.

I det store hele leverer Danske Spil sådan set et fint udvalg af spil med forholdsvist høje gevinster. Man kan så diskutere om pladeprisen er rimelig. Det dyreste spil koster 30 kr. og giver mulighed for at vinde en jackpot, som altid er på mindst 30.000 kr. Det vil langt fra være alle nye bingoudbydere, som kan følge med den jackpotstørrelse, men der er næppe heller mange af dem, som sætter pladeprisen så højt. Til sammenligning er den største jackpot hos Maria Bingo lige nu på mere end £65.000 og her spiller man med for £0,50 (ca. en femmer).

Uanset hvem der kommer ind på markedet, og hvad de kommer til at levere, så er der ikke så meget tvivl om, at vi går en spændende tid imøde, og der er masser af gode grunde til at glæde sig til 2018. I mellemtiden kan du selvfølgelig som altid fordrive ventetiden med at spille hos Danske Spil Bingo.

God fornøjelse!

Giv din vurdering